Glassets historie

Glaspustningens oprindelse



En gammel skr�ne beretter om en flok f�nikiske handelsm�nd, der under en overnatning ved bredden af floden Belus benytter blokke af skibets last af salpeter som st�tte for kogekarrene.

Bid s�ttes p� vandret
Derved kommer de tilf�ldigt til at danne glas af flodbreddens sand og salpeteren i flammerne fra ildstedet.

Mere sikkert er det, at der i �r 8000 f.kr. lykkedes at fremstille glasurer i Mesopotanien - det sydlige Persien. Disse glasurer var letsmeltet glas.

2000 �r senere fremstillede man amuletter af rent glas i lerforme, og derefter gik udviklingen st�rkt. Omkring 1500 f.kr. har man en betydelig produktion i faraonernes Egypten og Mesopotamien. I disse omr�der havde man adgang til kalksten, kridt og sand, og man havde s�er med stort indhold af soda - alle n�dvendige bestanddele for glasproduktion. Man smeltede glasset i sm� potter af ildfast ler, og man form�ede faktisk ved hj�lp af t�rt br�nde og en bl�seb�lg at bringe temperaturen op p� 1300 grader, s� man kunne bearbejde glasset.

Allerede dengang havde Egypten et stort eksportmarked. Via havnebyen Alexandria eksporterede man blandt andet glasperler til Europa, Vest- og �stafrika, Indien og Kina. Og det var ikke sm�ting, man kunne bytte sig til ved hj�lp af perlerne: Guld, �delstene, elfenben og krydderier var blandt varerne.

P� grund af urenheder i r�varerne, som man fik direkte fra naturen, var glasset ofte uigennemsigtigt og gr�ligt. Af �stetiske grunde farvede man derfor glasset med mineraler som kobber (bl�gr�nt), kobolt (m�rk bl�violet) og krom (gr�n).